De mørke kræfter er vendt tilbage…

…og balancen mellem de fire elementer, jord, ild, vand og luft, er på randen af kollaps. Hvis det lykkedes de onde kræfter at ødelægge elementernes balance, vil det ikke kun gå udover Tivoli Friheden, men også lægge hele området omkring øde hen…

Kun FDF og Spejderne ved, hvordan de mørke kræfter kan stoppes, og derfor har vi brug for din hjælp.

Sæt kryds i kalenderen d. 10.-11. september.

Klokken 10.30 slår vi dørene op for en dag med dyst og leg og mødes i Tivoli.

Her vil FDF, DDS, Danske Baptisters Spejderkorps, De grønne pigespejdere og KFUM-spejderne konkurrere i patruljer.

Det foregår ikke kun i Tivoli. Denne gang er nærområdet ved Tivoli også i spil.

Der er præmier til de bedste patruljer i alle kategorier.

Aftenen vil byde på spisning, underholdning og hygge på tværs af korps og forbund. Natten tilbringes i parken. Søndag serverer vi morgenmad, og herefter er der fælles afslutning. Parken forlades kl. 11.00.

Tilmelding åbner 17. juni 2016.

Følg os på Facebook under siden: FDF og spejderne i Tivoli Friheden

 

Vi ses den 10. september kl. 10.30

FDF og Spejderne indtager Tivoli Extended